Gå til forsiden...

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 

 

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 

 

 

 

 

Klik for at gå til toppen af siden...

 

 
Debat:  Kommentarer til Debatindlæg


Retur

 
  V/Jørgen Juul Petersen, præst i Bredsten

 

Den falske muslimske Jesus

 

Stormogulen

 


Den falske muslimske Jesus

Tak for din omtale af bogen ”Den muslimske Jesus” (blogindlæg 25. januar 2009 på religion.dk), der efter din mening rettelig burde have heddet ”Den falske muslimske Jesus”.

Det er egentlig en meget interessant bog, skriver du. Men du siger ikke, hvorfor det er en meget interessant bog. Du skulle skrive et indlæg nr 2, hvor du gør rede for, hvorfor du kalder det en meget interessant bog. Men nu nøjes du med at skære alt over en kam og konkludere, at vores Jesus og deres Jesus aldeles ikke er den samme. Deres Jesus er den Jesus, der gir sig af koranen og alle senere kilder. Og den Jesus er anderledes end vores nytestamentlige Jesus. Det er der ingen tvivl om. Men det Khalidi er interesseret i at vise er, forskellen på det billede af Jesus vi finder i koranen og så de billeder vi finder i senere kilders ordsprog og anekdoter. Det er de relative forskelle han er interesseret i. Han mener også de kan være af interesse for samtalen mellem muslimer og kristne. Ikke for at nedtone forskellene for på den måde at undgå ballade. Han opfordrer os ikke til at lade de afgørende forskelle ligge, som om de ikke er så afgørende alligevel og alt derfor er lige fedt, men han opfordrer os til at begynde et andet sted, ikke med den fundamentale uenighed, men med noget vi kender. Det er ikke irenisk fromhed, der får Khalidi til at kalde sin samling af ordsprog og anekdoter for det ”muslimske evangelium”, men finurlighed.

I et glimrende interview i Kristeligt Dagblad den 12. december 2008 siger Khalidi, at dialogen mellem islam og kristendom indtil videre har været mest teologisk fokuseret. Om Jesus blev korsfæstet eller ej. Og det med, at ”vi går ind for fred, og I går ind for fred og bla, bla, bla.” Den dialog fører ingen vegne hen. Men det gør en samling om Jesus-billedet i islamisk poesi og litteratur gør. Det billede kan give dialogen en anden dagsorden, måske af større forståelse. For her er der flere fælles træk, selvom Jesus som frelser aldrig er noget muslimer og kristne bliver enige om, fremhæver Khalidi.

Det er udmærket at diskutere om Jesus blev korsfæstet eller ej. Det er det helt afgørende punkt. Men behøver det at udelukke, at vi også diskutere mange andre interessante ting? F.eks. hvilken rolle Jesus-figuren spiller i andre religioner? Behøver det vigtigste altid at udelukke det næstvigtigste eller tredjevigtigste? Er det ikke også spændende og interessant at se, hvordan man har videregivet religiøs og etisk indsigt og praksis med ordsprog og anekdoter og i det hele taget hvordan man er gået i lag med sin tilværelse. Kan du ikke se, at der er livsoplysning og fortælleglæde på færde. Hvad siger du f.eks. til et ord som dette (nr. 98): ”Salig er han, som ser med hjertet, men hvis hjerte ikke er i det, som han ser.” og til Khalidis kommentar hertil: ”Et elegant ord uden nøjagtige paralleller i evangelierne, men som ikke desto mindre ligner Jesus i sin rammende dybde.”

Du skriver, at du opfatter ordene som led i en åndelig religionskamp. I første række er koranens Jesus-forestillinger dannet, i næste omgang er ”den muslimske Jesus ” blevet til. Men hvad med forskellene mellem koranens Jesus-billede og så billederne i de mange ord og anekdoter? Hvordan forklarer du dem? Har du ikke noget at sige om den strenge og monomane askese og livsfornægtelse, om politik og religion, om de rammende udtryk, om fortælleglæden, om vandrehistorierne som folkemindevidenskaben jo for længst er begyndt at interessere sig for. Jeg ved ikke, hvor megen strategi der ligger bag. Det kræver nok en større undersøgelse af de enkelte ord. Men i nogle af dem bliver Jesus da udtrykkeligt brugt i en intern muslimsk polemik. Khalidi kom i sit foredrag i København ind på den rolle Jesus spiller i moderne arabisk digtning. Her var der nærmest tale om en befrielsesteologisk Jesus.

Er der kun tale om kamp, åndelig kamp og rivalisering mellem religionerne,– er der ikke andet at tale om? Du forestiller dig, at ordene er blevet fabrikeret i en teologisk kommandocentral, hvor alle triks og kneb gælder og hvor målet helliger midlet. Den slags kender vi mange steder fra. Men overser du ikke betydningen af det folkelige og poetiske, glæden ved at formulere et rammende udtryk for en indsigt eller ved at fortælle en god historie? Gør du ikke det forskellige ens med din modstilling af falsk og ægte? Er der ikke meget at hente i jødernes hellige skrift, Gammel Testamente også uden at vi læser det kristologisk? Kan vi ikke også hente indsigt i menneskelivet i romersk-katolske legender eller i gnostiske skrifter eller i nordisk mytologi, i H.C. Andersens eventyr?

Løgstrup skelnede mellem det universelle i kristendommen og det specifikke. Lægger tanken om det universelle, skabelsestroen, ikke op til at vi netop kan tale sammen om det liv vi er fælles om uanset religion?

Du taler om ”den falske muslimske Jesus”. Var det ikke bedre at tale om ”de mange muslimske Jesus-billeder” over for ”de mange kristne Jesus-billeder” tættere på eller fjernere fra det vi anser for det sande evangeliske Jesus-billede? Eller er teologi kun taktiske religionspolitiske overvejelser?

Prof. Khalidi er ingen missionær. Selv udtalte han i et avisinterview: ”Begge mine forældre var dybt rodfæstet i den islamiske kultur, men ikke særlig religiøse. Og jeg er af samme slags.”

Mon ikke du er gået helt fejl af hans anliggende.

Venlige hilsener og på gensyn

Jørgen Juul Petersen, præst i Bredsten


Stormogulen

"Den muslimske Jesus" - Sendt til Kristeligt Dagblad den 16.1.09 (ikke optaget).
Trykt i Menighedsrådenes Blad januar 2009.

I sangen om den lille nisse rejser nissen med ekstra post fra land til land for at finde verdens største mand. Og han kommer til stormogulen. Stormogulen var en islamisk hersker over et kæmperige i Nordindien i 1500-tallet. På en af sine bygninger i sin paladsby satte han indskriften: ”Jesus sagde: Verden er en bro, gå over den, men byg ikke på den.” Han var den øverste muslim, og muslimer, kristne, hinduer og sikher levede side om side i hans rige.

Ordet, der her er tillagt Jesus, er ikke fra det Ny Testamente. Men vi finder det i en bog, der netop er oversat til dansk: Den muslimske Jesus, udgivet på forlaget Mimer. Denne bog indeholder over 300 ord og fortællinger, der er tillagt Jesus i en periode fra 700 til 1800 lige fra Spanien til Indien.

Alle disse ordsprog og anekdoter er samlet af Tarif Khalidi. Han er født i Jerusalem i 1938 og arbejder som professor ved Det Amerikanske Universitet i Beirut i Libanon og han skriver i sit forord at han ”vil være beæret, hvis min bog kan være et beskedent bidrag til at skabe en bedre forståelse af islam blandt danske læser”.

I en tid, hvor fronter trækkes op mellem de forskellige kulturer, er det opmuntrende at møde mennesker, der indsigtsfuldt prøver at trække i en anden retning. Khalidi lægger op til at vi skal tale om noget begge parter burde være interesseret i. Jesus fra Nazaret er ikke kun en person, der er kendt og elsket i kristendommen, det er han også i islam. Khalidi fremdrager traditioner inden for islam, der vidner om en sådan kærlighed til ”hjertets profet”. Det er traditioner, der ikke har været så almen-kendte hverken blandt muslimer eller kristne på trods af deres store udbredelse. Interessen har været større for det, der adskiller end det, der forbinder de store religioner.

Den muslimske Jesus er den største samling af fortællinger om Jesus i arabisk-islamisk litteratur. De spænder vidt, nogle af dem er fuld af humor og fortælleglæde og livsklogskab, andre er monotone, strenge og asketiske. Bogen tydeliggør, hvordan kulturer og religioner kan indoptage emner, historier og personer fra andre kulturer og religioner og gøre disse til deres egne. Derfor er denne samling en unik og uvurderlig kilde til forståelse af islam og kristendom og deres indbyrdes forhold gennem tiderne.

Tony Blair holdt forrige år et foredrag i Berlin. Han sagde:
“Som alt for ofte i livet og i politik opstår problemet mellem forskellige religioner og samfund ikke, når der er uenighed omkring nogle beslutninger, men når der er misforståelser omkring motiverne bag. Og disse misforståelser affødes ofte af en dybere slags misforståelser: en grundlæggende uvidenhed om den andens tro. Den anden dag spurgte et ungt menneske mig, om det var sandt, at muslimer ville dræbe alle kristne. “Nej,” sagde jeg, “og spurgte ham, om han vidste, at muslimer hylder Jesus som en profet?” Den unge var forbløffet og kunne næsten ikke tro mig, da jeg fortalte, at der er vigtige afsnit i Koranen, der handler om Jesus og om Maria. Jeg anbefaler hermed bogen Den muslimske Jesus til enhver, som er interesseret i emnet,” udtalte Tony Blair.

Jesus er ikke bare omtalt i koranen. Han spiller tillige en stor rolle i litteraturen efter koranen, i folkekulturen og i digtningen. Her tegnes et meget mere levende og fortællende billede af Jesus, et billede, der har givet Khalidi anledning til at opfinde det finurlige udtryk: Den muslimske Jesus og det muslimske evangelium, der gør det klart, hvor stor en rolle Jesus spiller i islam og stadig gør det. Nogle af de største moderne digtere har skrevet digte om Jesus.

Tarif Khalidi håber, at dialogen mellem islam og kristendom kan få en saltvandsindsprøjtning med bogen Den muslimske Jesus. Vi må håbe, at dialogen herefter ikke vedbliver med at være så dogmatisk, floskelagtig og humorforladt, men mere præget af åbenhed og nysgerrighed.


Jørgen Juul Petersen, sognepræst i Bredsten

Retur

      Forlaget MIMER - Faurskovvej 16 - 8370 Hadsten - Tlf. 8698 2541 - E-mail: forlagetmimer@hotmail.com