Gå til forsiden...

 
   Peters fiskedræt

Retur

 


 

I evangeliet om Peters fiskedræt fortæller evangelisten om de udmattede fiskere, der forgæves har haft garnene ud hele natten, men alligevel – lidt modstræbende og bedrevidende – sejler ud og prøver igen, fordi Jesus opfordrer dem til det. Hvorpå de får nettene så bugnende fulde af fisk, at de både er flove og forskrækkede, da de når ind til stranden igen. Men Jesus siger til Simon Peter: ”Du skal ikke være bange. Fra nu af skal du fange mennesker!” Og fortællingen slutter med at Simon Peter og to af hans arbejdsfæller ”forlod alle ting og fulgte ham”.

Det var flot gjort! Og her står vi så og ved, at den historie også har bud til os – samtidig med at vi ved, at det vil være alt for svært for de fleste af os at gøre som Simon Peter.

Men derfor behøver vi jo ikke at lade opfordringen ligge. At følge Jesus kan vi også gøre ved at lade vort hverdagsliv være gennemtrængt af kærlighed til dem, der omgiver os, og at løse de opgaver, der lægges hen til os, så godt vi overhovedet kan. At følge Jesus behøver ikke være til en fjern missionsmark og menneskene der. Det kan også være en kammerat i din nærmeste nærhed, der trænger til at du har varme og vilje og mod for jer begge.

Mette Madsen, fhv. kirkeminister 

Bestil kort

 

 
  

Retur


      Forlaget MIMER - Faurskovvej 16 - 8370 Hadsten - Tlf. 8698 2541 - E-mail: forlagetmimer@hotmail.com