Gå til forsiden...

 
   Jomfru Maria, Engestofte Kirke

Retur

 


Maria, Jesu mor, spiller en stor rolle i den katolske kirke og var dermed også meget central i middelalderens Danmark.

Fra reformationen blev det imidlertid de luthersk-evangeliske mænd, der stak kursen ud, og i deres univers var der ikke megen plads til det kvindelige.

Det beklagede Grundtvig, der i midten af 1800-tallet skrev:

Og når Maria glemmes
Hvor Jesus nævnes end
Da hjertet overstemmes
Af hjernespind hos mænd!


Helt er Maria dog ikke forsvundet. Hun nævnes i trosbekendelsen og hun har i kirkeåret sin egen dag: Mariæ bebudelsesdag, der falder midt i fasten.

Den gyldne fremstilling af Maria som himmeldronning svarer til ordene i Johannes Åbenbaring, kap. 12:

Og et stort tegn viste sig på himmelen: en kvinde med solen som klædebon og månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner på sit hoved.

Billedet er midtfeltet i en altertavle, udført i Lybæk o.1510 til Birgittiner-klostret i Maribo. Siden 1648 har tavlen hængt i Engestofte kirke sydøst for Maribo.

 Else-Marie Boyhus

Bestil kort

 

  

Retur


      Forlaget MIMER - Faurskovvej 16 - 8370 Hadsten - Tlf. 8698 2541 - E-mail: forlagetmimer@hotmail.com