Gå til forsiden...

 
   Lukas Cranach den Ældre: Syndefaldet

Retur

 



 
Her begynder verdenshistorien. En kvinde frister en mand med en frugt, og i samme øjeblik de begge har bidt i æblet, er idyllen knust. Fuglene stiger til vejrs med skræppende advarsler, haren forsvinder skræmt i græsset, med et sæt kommer hjorten og hinden på benene og forsvinder raslende gennem buskene, mens løven strækker sig vellystigt sulten og går ud for at dræbe. Bladene falder fra de to menneskers køn, og fra da af viser det sig, at de umættelige mennesker er endnu farligere end nogen løve. Katastrofen går sin gang.

Men om mange år skal en kvinde endnu en gang række en frugt til en mand. Jomfru Maria skal vænne Jesusbarnet fra mælken i hendes runde bryst og give ham et æble, som symbol på hele den jordiske verden. Når Gud således af sin kærlige moder lokkes ind i menneskenes verden, vender verdenshistorien omsider. Så vågner på ny paradisdrømmen om, at menneskene engang igen skal kunne leve i Guds skabte verden – uden at skræmme og hærge syv gange værre end løver.

Bestil kort

 
Erik A. Nielsen

  

Retur


      Forlaget MIMER - Faurskovvej 16 - 8370 Hadsten - Tlf. 8698 2541 - E-mail: forlagetmimer@hotmail.com